Julemarked i Kiel

img_6895

I weekenden tog vi på “kæreste” tur til Kiel. Mormor flyttede op i vores hus og passede Batman og Alberte. Hvilket betyder, at de blev over møgforkælede i 3 dage.

Turen derned gik temmelig smertefrit, da trafikken gled ubesværet hele vejen. Dog ramte vi en tæt tåge, så snart vi kørte over grænsen, og resten af vejen kørte vi nærmest inde i en “sky” hvilket gjorde, at vi ikke kunne se noget som helst, hverken seværdigheder, vejnavne eller lyskryds. Så første morgen var nærmest en wow-oplevelse, da vi pludselig kunne se by, søer, park og ikke mindst selve julemarkedet, som var større end forventet (jeg havde kun det på gammel torv i Aalborg, at sammenligne med, så jeg blev positivt overrasket), også over, hvor stor selve byen er.

img_6915

img_6926

img_6927

Om aftenen herskede der nærmest “Afterski” stemning mellem boderne, der først lukkede kl. 22.00

img_6928

img_6930

img_6931

Selve markedet var en oplevelse i sig selv, man kunne købe et “markeds” krus i en af boderne, og så ellers gå rundt til de forskellige og købe Glögg, (tilsat, rom,snaps,amaretto mm. efter eget valg) Varm kakao med Baileys, og en masse andre former for varm “punch”. Så man kunne hurtigt få en ordentlig tysk “bimmelim” på!

img_6919

img_6910

img_6901

Udover den varme “punch”, var der også chokolade i rigelige mængder, samt brændte mandler, i mange forskellige varianter (kan varmt anbefale den med Nutella) sådan en pose er helt sikkert en mavepine værd. 🙂

Heldigvis var der ikke kun ting man kunne blive fuld -/ eller få mavepine af, men også en masse forskelligt kunsthåndværk. Virkelig talentfulde og kreative mennesker, stod i boder med lædervarer, alverdens strik, julepynt, tøj og keramik.

img_6913

img_6912

img_6905

img_6906

img_6903

Har man lyst til at hive en weekend ud i november/december, for at besøge et af verdens julemarkeder, kan jeg kun anbefale, at tage forbi Kiel. Der er rigeligt at kigge på, smage og opleve. Og der er helt sikkert også mulighed for, at købe en julegave eller 2 med hjem.

Turen var så hyggelig og det var samtidig rart, at komme lidt væk fra hverdagen, så vi er allerede ved at spekulere på, hvor vi skal til julemarked næste år.

 

 

 

 

Ny forhandler

For et par uger siden, tog jeg køreturen til Odense for at besøge butikken Perhaps.

img_6643

Jeg skulle aflevere en “special edition” udgave af både tørklæder, øreringe, armbånd og clutches. Det var mit første besøg i butikken og mit første møde med indehaveren Lone, indtil da havde al kommunikation foregået over mail og sms. Så jeg var spændt på at se hvad der egentlig gemte sig bag butikkens facebook og instagram profil.

Allerede udenfor butikken, er man ikke i tvivl om, at her gemmer sig alt andet en masseproducerede varer. Så er du på udkig efter noget lækkert unika, til dig selv, din bolig, eller måske som gave, så finder du helt sikkert noget hos Perhaps.

unnamed unnamed-2 unnamed-1 img_6648 img_6642 img_6640 img_6638 Butikken er hyggeligt indrettet og man kan blive ved med, at få øje på nye fantastiske varer. Det betyder dermed også, at man ikke bare lige kan kigge forbi 2 min. for så går man glip, af mange spændende designs og nogle af de hyggelige historier der ligger bag.

Jeg glæder mig til, at jeg kan hive en lørdag ud af kalenderen og suse til odense, for at ose. Byen byder på mange spændende butikker, som vi helt sikkert mangler i Aalborg, små knoklede brostensgader og hyggelige caféer.<3

Secondhand i Vodskov

I Lørdags, inviterede By Anjiden indenfor, til Åbningsreception i de nye lokaler i Vodskov. Butikken har før haft adresse i Langholt, men nu er der behov for lidt mere plads, til alt det lækre tøj, så butikken er flyttet, til store lyse lokaler på Smedepladsen 5 i Vodskov.

Åbningstiden er: tirs, ons, tors 10-17.30 og lørdag 10-14.

IMG_5526

Der er noget for en hver smag (og pengepung) med mærker, som MbyM, Malene Birger, Burberry, Ganni, AJ117 Project, Cream, Culture ….for blot at nævne nogle få, i det store udvalg.

IMG_5530IMG_5529

IMG_5532IMG_5531

Udover alt det fantastiske Second Hand tøj, er der også mulighed for, at købe smukke smykker fra ByHassing, som også har adresse i Vodskov.

IMG_5525IMG_5528

Sidst men ikke mindst har jeg også fået en lille hylde dernede, med lækre tasker/clutches, lavet af kasserede skindjakker.

IMG_5524

Det er dejligt, at have fået endnu en skøn butik i byen (der er snart ikke nogen grund til, at bevæge sig udenfor byskiltet længere) 😉 Vodskov er heldigvis også en god by at drive forretning i, da alle går ind for, at man handler lokalt og bidrager til, at vi også har de små lokale butikker i morgen 🙂

 

Puf af gamle cowboybukser

I sidste uge fik jeg samlet en bunke gamle bukser, og købt en oval skumgummi “puf”, som skulle beklædes med et betræk, syet af de gamle bukser. Jeg manglede dog lige et mønster til puffen, så det skulle lige tegnes først. Derefter blev der klippet firkanter af bukserne, som blev syet sammen, til et stort stykke stof, som mønstret blev klippet ud af.

IMG_5238IMG_5239

Til sidst blev det hele syet sammen og trukket ud over skum puffen.

IMG_5247

Som en lille ekstra detalje, er der en lomme på siden, til fjernbetjeningen 😉

IMG_5246 (2)

Projektet er forholdsvist nemt at gå i krig med, og man behøver ikke at købe en dyr skumpuf (denne er købt i Stof og Stil til 299,-). Alternativt  kan betrækket fyldes med krøyer kugler, gammelt tøj, stofrester eller lign. 🙂

 

 

Kælderen, hvad, hvorfor og hvordan

Uha det er laaaaang tid siden (ca en graviditet og et 7 mdr. gammelt barn siden), hvilket også betyder at dette bliver et langt indlæg. For jeg har det sidste års tid brugt meget krudt på det der barsel, og meget lidt tid i kælderen.

IMG_5124

 

Men det er slut nu! Baby er startet i dagpleje og mor på arbejde 🙂 En del af arbejdet bliver denne blog, og jeg er derfor startet ud med god stærk kaffe og et ordentlig glas vand (det ser virkelig godt ud, med de der citronskiver ikke)? men faktum er, at når man tager en stor tår, så sidder man altså pludselig, med en ordentlig skive i munden …..hrmpffffffff) Fotogent TJEK….Praktisk NIX!

Hvad er Kreakælderen:

Kælderen er mit fristed, min hule, mit “hjem i hjemmet”, så at sige. Det er her jeg maler, upcycler møbler, syr, laver smykker osv. Og det er samtidig her “jeg lader op”. Så snart jeg går derned svarer det til, at sætte strømstikket til sin telefon og tænde på kontakten. Her er hyggeligt, varmt og der er altid frisk kaffe, og jeg tror egentlig bare, at jeg lader billederne tale for sig selv <3

IMG_5107

IMG_5106

 

IMG_5103

IMG_5102

IMG_5104

IMG_5101

IMG_5105

IMG_5100

IMG_5099

IMG_5098

IMG_5097

Jeg vil gerne have struktureret mine uger, således at jeg kan være i kælderen en hel dag hver uge, og dermed gøre det lettere, at komme på besøg i kælderen (jeg eeeeelsker besøg) Især hvis det er af nogen, der har deres egne sysler med, der er jo plads til at male, klippe stof mm. Men man er så sandelig også velkommen til, at sidde og drikke kaffe og spise småkager<3

Hvorfor Kreakælderen:

Fordi det ikke kan være anderledes. Jeg ville ønske at jeg var anderledes indrettet, at jeg kunne gå på arbejde 8-16 på et kontor eller lign. (som jeg har gjort i mange år), komme hjem, vaske tøj, lave mad, se fjernsyn, gå i fitnesscenter og gå i seng. En helt almindelig hverdag, der bare “fungerer”. MEN desværre kan dette ikke lade sig gøre, jeg har prøvet, at droppe de kreative sysler, med det resultat, at mit hoved nær var eksploderet, jeg kunne ikke sove om natten, kunne ikke koncentrere mig om noget som helst, for alle de ideer der stod i kø, for at blive til virkelighed.

Når man konstant tænker i former og farver og samtidig lagrer alt hvad man ser alle vegne, så kan det, at gå en tur i Aalborgs gader faktisk være en stor mundfuld, ALT bliver suget ind og lagret på “harddisken” og på et tidspunkt bliver pladsen faktisk lidt trang.

Samtidig har jeg også mødt min del af forfærdelige kontorFI….ahem damer. Der er bare ikke nogen der er bedre til, at stikke sine medmennesker og kollegaer i ryggen, som KVINDER fy for sa…. ! I mine 34 år har jeg faktisk mødt en god portion af dem, fordelt over flere arbejdspladser og jeg magter dem simpelthen ikke, deres sladren i køkkenet, deres evindelige og totalt ligegyldige frokost plidder pladder “Eeeejj SÅ i X-faktor i fredags” ???? “DET var bare SÅ spændende” Og så sidder man der og er helt ude på sidelinien, fordi man er nødt til at svare, nej det gjorde jeg godt nok ikke, det interesserer mig ikke rigtig” Mens man tænker “Det rager mig en høstblomst og alt hvad der hedder X-faktor, Toppen af poppen, vild med dans og i øvrigt også Melodi Grand Prix, giver mig brækfornemmelser og det eneste det får mig til er, at føle mig fysisk dårlig!

Hvorfor ved jeg faktisk ikke, og jeg ville da ønske, at jeg ikke havde det sådan, så jeg rent faktisk kunne deltage i snakken, istedet for at have allermest lyst til, at holde mig for ørerne og råbe, SÅ HOLD DOG KÆÆÆÆÆÆÆFT KÆLLINGER!!!…Så sådan et arbejde har jeg ikke mere.

Jeg har efter mange år måttet indse, at jeg IKKE er en “teamplayer”, som det så fint hedder på en ligegyldig kontor workshop dag, hvor vi skal komme hinanden ved og alt det der.

Jeg har ALDRIG været fan, af det der gruppehejs, og når jeg ser tilbage, slår det mig faktisk, at al holdsport ikke har interesseret mig en meter, jeg har kun dyrket “ego” sport. For det er hvad jeg er, mig selv nærmest, egotripper, egoist, kald det hvad du vil, summasumarum, jeg har i mange år virkelig været god til, at “lade som om” jeg var en teamplayer, men på et tidspunkt er man nødt til at være ærlig, især overfor sig selv. Man kan ikke hele livet, tage på arbejde hver morgen, med et stort smil på læben og et rungende GODMOOORGEN, når man ikke mener det, ja faktisk bare har lyst til at slå den første man støder på, meget hårdt.

Men hvordan så?:

Altså med Kælderen, dagligdagen det manglende “teamplay” osv. Jo egentlig simpelt nok. Jeg har måttet finde et arbejde, hvor jeg elsker at komme afsted hver dag, hvor jeg ikke behøver at have kollegaer, hvor der er plads til myldrende tanker, fred og samtidig, tid til at lave og sælge kreative ting og sager.

Jeg har simpelthen mit eget lille rengøringsfirma, hvor jeg har lidt privat og erhvervskunder. Jeg bestemmer selv mine arbejdstider, nusser rundt alene (som regel med en krimi lydbog i ørene) Får en masse motion og slipper for kimende telefoner, deadlines mm.

Jeg får overskud af, at gøre rent hos andre og har faktisk verdens mest taknemmelige job. Hvilket betyder, at de timer hvor jeg ikke er ude og samle nullermænd, kan jeg bruge på at sy, male eller hvad der nu lige falder mig ind. For Kælderen hører under samme CVR nummer og er derved også en virksomhed, som jo skal passes og plejes fremover og jeg ser frem til, at det hele kommer op at køre <3

Man kan sagtens leve af det man holder af, men det kræver mod, tid og ikke mindst et godt og solidt bagland!

KH. Kældernissen

 

Lidt af det hele

Jeg har brugt det sidste lange stykke tid, på at rydde op, både mentalt, arbejdsmæssigt og i hjemmet. Efterhånden syntes jeg nemlig, at jeg havde enormt mange “løse” ender rundt omkring og det endte faktisk med, at stresse mig enormt meget. Især fordi der kun er 10 uger til, at der kommer en lille ny på matriklen og så nytter det altså ikke noget, at der ikke er styr på en skid.

Først og fremmest, har jeg flyttet Webshoppen over til en anden udbyder, hvor jeg slipper for et månedligt abonnement på 200,- til en shop, hvor kunderne ikke har mulighed for at betale med Dankort. Så nu kan der betales med paypal og Dankort og det hele er blevet noget mere overskueligt derinde (kig endelig forbi). 🙂

Børneværelset er stille og roligt ved at blive færdigt, og vi var så heldige, at min svigermor fandt nedenstående Junoseng (lille Per seng) til spotpris 🙂

IMG_3787[1]

Nu er foråret endelig på vej, og så snart solen titter frem, løber jeg ud på terrassen, med en stol, for at nyde det gode vejr.

IMG_3760[1]

Aften afslapning, har været et “Must” de sidste par uger, da maven er ved at være godt tung og det er hårdt, at være på benene for længe ad gangen.

IMG_3763[1]

Der har heldigvis også været plads til lidt caféhygge med AC, som har termin en måned efter mig. Så står den på en masse god mad og en “vraltetur” rundt i byen, inden vi begge må kaste håndklædet i ringen og sige, ej NU er jeg nødt til, at gå hjem og lægge mig med benene oppe pyyyyh…

IMG_3770[1]

 

 

Nyt skrivebord og et lækkert loppefund

I vores søgen på det helt rigtige skrivebord, endte vi med, at bygge et selv, helt fra bunden 🙂 Manden har skåret, malet og lakeret og resultatet blev, lige som vi gerne ville have det. Vi overvejer at gøre det muligt at bestille skriveborde i kælderen (hvor form og farve er op til kunden selv).

Der kommer selvfølgelig et ordentligt billede af bordet, når det er blevet “stylet” med PC osv. 🙂

IMG_3585

Jeg har fået den hjemmelavede sæbe på plads i Kælderen og det er nu muligt at forkæle sig selv, eller en veninde med lækre sæbebarer, til 35 kr. stykket.

IMG_3580

 

Og så faldt jeg idag over, et helt fantastisk loppefund, nemlig denne Retro badevægt fra Ginge.

IMG_3597

 

Husk at følge os på Instagram (Kreakaelderen) 🙂

Lidt fra åbningen i julen

I december var der åbent i kælderen, hvor jeg bød på gløgg og en lille småkage 🙂 Der var blevet produceret juledekorationer og vi fandt den perfekte plads, ved at åbne garagen og sætte alle dekorationerne i tørvejr. Rigtig mange fra byen kiggede forbi og på et tidspunkt, var pladsen da også meget trang. Men hvor var det fantastisk at møde en så stor lokal opbakning.

IMG_3408 IMG_3410

IMG_3409

Da julen nu er ovre, er julepynten og dekorationerne pakket ned og hylderne er desværre lidt tomme pt. 🙁 Jeg gør hvad jeg kan for at få dem fyldt op igen. Jeg vil dog gerne have fat i noget spændende keramik, smykker mm. og jeg leder med lys og lygte efter kunstnere, designere i Nordjylland, som kunne have interesse i, at få deres håndværk udstillet i Kælderen. Vi mangler et sted i Nordjylland som eks. Butik Smuksak i Århus, hvor man i en forretning har mulighed for, at købe varer fra mange forskellige Upcoming designere.

Kender du en kunstner, illustrator, keramiker, smykkedesigner, eller sysler du selv med noget i privaten. Så kontakt mig gerne på kreakaelderen@gmail.com. Alle input er meget velkomne.

Hjemmesiden er klar

Endelig, endelig, endelig er hjemmesiden og webshoppen oppe at køre 🙂 Og jeg er pt. den gladeste lille krea”nisse”, for det har virkelig trukket tænder ud, at jonglere med opsætning, kreere varer til at putte på webshoppen, passe arbejdet og resten af livet ved siden af. Jeg har bandet HØJT og LÆÆÆÆNGE, skrevet frem og tilbage med div. support, Hostmaster osv. Men NU er den her altså:

webshop

I er meget velkomne til at kigge forbi HER . Indtil videre, er der lagt en del ind under kategorien “smykker” og jeg vil naturligvis hurtigst muligt, få lagt de sidste varer ind.

Fortsat god tirsdag til jer alle 🙂 <3